Hvordan arbejder jeg
I mit arbejde med babyer, yngre børn, skolebørn samt voksne, som har mundmotoriske/sensoriske vanskeligheder, gør jeg brug af en række forskellige metoder/koncepter bl.a. OPT, SOS-approach too feeding, OMFT, samt viden fra min tungebåndsvejleder uddannelse. Herunder kan du læse mere om de forskellige metoder/koncepter, jeg arbejder ud fra.
OPT- ORAL PLACEMENT THERAPY
OPT er udviklet af den amerikanske Speech and Language Pathologist Sara Rosenfeld-Johnson. Talk Tools – Innovative Therapists International.
OPT består af terapeutiske øvelser til forbedring af spisning og tale med sensorisk og motorisk stimulation, som øger præcisionen af mundbevægelserne. Her bliver der anvendt mad og forskellige redskaber i træningen. OPT kan også bruges sammen med andre koncepter.
OPT kan anvendes til både børn og voksne på alle udviklingstrin – der er ingen nedre eller øvre aldersgrænse.
OPT anvendes til børn med mange forskellige typer spisevanskeligheder f.eks. sutte, tygge, drikke, opkastning, fejlsynkning, brækrefleks, muskelsvaghed samt muskelspænding.
Metoden tager udgangspunkt i, at barnets spiseproblematik skyldes mundmotoriske og/eller sensoriske vanskeligheder.
OMFT – ORO MYOFUNKTIONEL TERAPI
OMFT er en tværfaglig indsats, der typisk henvender sig til ØNH-læger, tandlæger, tandplejere, tandteknikere, talepædagoger, osteopater, kiropraktorer, fysioterapeuter og ergoterapeuter.
OMFT er også kendt som neuromuskulær genuddannelse af de orale ansigtsmuskler (fitness for ansigtet). Metoden fremmer stabiliteten af hele systemet, der omhandler ansigt, tunge, svælg og kæbeled.
Oro myofunktionelle lidelser (OMD – oro myofunctional disease eller tongue thrust) er lidelser i ansigt, mund, læber eller kæbe.
OMD kan direkte og/eller indirekte give problemer med sutteflaske, amning, tygge- og synkefunktionen samt give et afvigende voksemønster af kæbe og ansigt.
En af de oftest forekommende årsager til OMD er et stramt tungebånd.
OMFT-behandling samt øvelser kan styrke musklerne og over tid ændre kæbe- og tandposition.
Oro myofunktionelle lidelser kan udvikle sig gennem hele livet og kan behandles lige så længe, men størst effekt opnås ved tidlig indsats – fra ca. 4-årsalderen.
SOS- APPROACH TO FEEDING (SEQUENTIAL ORAL SENSORY)
SOS er udviklet af den amerikanske psykolog dr. Kay A. Toomey, STAR Institute for Sensory Processing Disorder, Denver, Colorado, USA.
SOS-metoden fokuserer på fysiske, adfærdsmæssige, kognitive, grov- og finmotoriske, oralmotoriske, følelsesmæssige og sensoriske faktorer som en del af at identificere spiseproblemerne.
SOS-approach to feeding tager udgangspunkt i 32 trin i den sensoriske udvikling fra at være ikke spisende til spisende.
4-6 % af en årgang fødes med et sansesystem, der er i ubalance. Disse børn har generelle sansemotoriske vanskeligheder og er ofte overreagerende på følesansen i munden. De spiser oftest et meget begrænset repertoire, og mængden er beskeden. De kan bedst forholde sig til mad, som er simpelt opbygget, ensartet og tør mad, der ikke frembringer overraskelser ved tygning. Nogle af børnene tygger maden mange gange, nogle skyller maden ned med væske, og andre sluger maden næsten uden at tygge.
Forældrene påtager sig ansvaret for barnets spisning og kommer alt for ofte til at presse barnet, hvilket skaber en negativ spiral, hvor barnet er mere på vagt eller i direkte alarmberedskab. Dette gør det endnu sværere for barnet at spise mad og specielt ny mad. Når barnet er i ”alarmberedskab”, udskilles stess-hormonet kortisol, hvilket hæmmer appetitten.
SOS-metoden tager udgangspunkt i, at vi øver at sanse maden og bliver mere ”madmodige”.
At ændre på barnets spisevaner tager tid og kræver tålmodighed samt motivation.
BOOK KONSULTATION HOS DIN SPISETERAPEUT
Oplever du en eller flere af de ovenstående udfordringer hos dit barn? Så kan det være en stor tryghed at søge hjælp. På baggrund af en grundig konsultation vejleder jeg dig i hvilke øvelser, der kan hjælpe dit barn.
Du er altid velkommen til at kontakte mig på mail eller ringe for en uforpligtende samtale fra mandag til torsdag. Tager jeg ikke telefonen, så ringer jeg tilbage til dig hurtigst muligt.
Der gives ikke telefonisk vejledning.